ZOBA’AH
زوبعة

Morehshin Allahyari:
ZOBA’AH (زوبعة): Hvirvelvinden, 2022

Hvordan kan vi bidrage til at skabe den verden, vi gerne vil leve i? For at downloade Morehshin Allahyari’s virtuelle skulptur Zoba’ah (زوبعة): Hvirvelvinden skal du underskrive et sæt vilkår og betingelser udformet af kunstneren samt svare på, hvordan du gennem små forandringer vil ændre verden i et større billede. På den måde fremmaner du den mellemøstlige ånd Zoba’ah (زوبعة), der altid bringer forandring med sig.

 

Med udgangspunkt i tegninger af jinnen Zoba'ah (زوبعة) fra det 14. og 16. århundrede har den iranskfødte kunstner Morehshin Allahyari 3D modelleret skulpturen Zoba’ah(زوبعة): Hvirvelvinden til Museet for Samtidskunsts virtuelle samling. I præislamisk og islamisk teologi er en jinn en intelligent ånd skabt af røgløs ild, der kan skifte form og eksisterer i en parallelverden. Sammen med menneskene og englene er jinner en af Allahs tre sansende skabninger. Men hvor engle kun kan underkaste sig, har jinner egen vilje og handlekraft. De er både gode og onde, og de viser sig, når mennesket befinder sig i katastrofiske situationer.

 

For at downloade figuren skal man underskrive og udfylde en række vilkår og betingelser, der forpligter den besøgende til selv at skabe forandring i verden gennem små handlinger. Efterfølgende kan man i et arkiv på siden læse de andre besøgendes svar på, hvordan de vil skabe forandring, og på den måde omdanner Allahyari vores individuelle handlekraft til et billede på det kollektive potentiale for forandring i det digitale rum.

Som en af de mest kraftfulde jinner bringer Zoba’ah (زوبعة), der betyder hvirvelvind, omgående forandring med sig, når den først er manet. En forandring Allahyari mener, at vi behøver i en tid med kampe for retfærdighed, krige og presserende klimaforandringer. Derfor bringer hun Zoba’ah (زوبعة) ind i et virtuelt rum, som de seneste årtier er blevet en afgørende offentlig arena for forandringsskabende bevægelser såsom de iranske kvindeledte protester under hashtagget #MahsaAhmini, det Arabiske Forår, anti-imperialistiske bevægelser i Hong Kong, EndSARS-opstanden i Nigeria, de verdensomspændende Black Lives Matter-protester og Me Too-bevægelsen.

Et dekolonialt og kritisk blik på vores digitale samtid

 

Ved at kombinere aktivisme, kulturhistorie og teknologi udfordrer Morehshin Allahyari i sine værker samtidens normer og spørger, hvilken fremtid vi egentlig vil leve i. Tidligere har hun ved hjælp af 3D-print rekonstrueret oldtidens skulpturer ødelagt af ISIS og indsat datafiler i dem for at blive læst i fremtiden. Værket Zoba’ah(زوبعة): Hvirvelvinden er en del af Allahyari’s langvarige project She Who Sees the Unknown, hvor hun 3D-modellerer, -scanner, og –printer jinner. Herigennem genfortolker hun dem som monstrøse queerfigurer og skaber modstykker til idéen om den maskuline helt.

 

Allahyari tilgår dermed Mellemøstens politiske begivenheder og kulturhistorie med et internt kritisk blik. Samtidig er hun særligt opmærksom på ikke at være til falds for Vestens dominerende kritik af Islam og Mellemøsten. I stedet peger hun med sine projekter på, hvordan de fleste problematikker oprinder i Vestens kolonialisering, og derfor sammensatte hun i 2015 begrebet ’digital kolonialisme’, der adresserer, hvorledes nutidens digitale infrastrukturer ofte er fæstnet i fortidens imperiale logikker. Hun peger specielt på, hvordan 3D scanning og 3D print bruges af Vestens arkæologiske institutioner såvel som af private firmaer til at scanne artefakter i Mellemøsten og Afrika. Herefter tager de patent på filerne og bestemmer dermed, hvem der må tilgå dem – fuldstændigt som Vestens museer fysisk tog artefakter med sig hjem i kolonitiden. Som et vestligt museum, der samler og udstiller 3D-printbare værker, var det derfor et oplagt valg at invitere Allahyari ind til projektet Virtuelle Skulpturer for at give Museet for Samtidskunst et nyt kritisk blik på museets egen praksis samt udvide samlingens kulturelle resonans.




Portræt af Morehshin Allahyari taget af Emily Andrews 2021

Morehshin Allahyari (persisk: موره شین اللهیاری) er en New York-baseret iransk-kurdisk kunstner, der bruger 3D-simulering, video, skulptur og diverse digitale medier som værktøjer til at genfortolke myter og historieskrivning. Med disse greb efterstræber hendes værker at modgå den Vestlige teknologiske kolonialisme i SWANA-området (Sydvest Asien og Nordafrika). Hendes kunstværker og projekter har været vist på adskillige udstillinger, festivaler og workshops i hele verden, herunder på New Museum, MoMa, Centre Pompidou, Venedig Biennalen for Arkitektur og Museum für Angewandte Kunst. Hun har modtaget The United States Artist Fellowship (2021), The Joan Mitchell Foundation Painters & Sculptors Grant (2019), The Sundance Institute New Frontier International Fellowship (2019), samt prisen for Leading Global Thinkers of 2016 af Foreign Policy Magazine. Hendes kunstværker er erhvervet af Whitney Museum of American Art, San Francisco Museum of Modern Art og Current Museum, foruden at være nævnt i The New York Times, BBC, Huffington Post, Wired, National Public Radio, Parkett Art Magazine, Frieze, Rhizome, Hyperallergic og Al Jazeera.

For mere information om projektet She Who Sees the Unknown, se venligst dette arkiv.

Hvad kan kunst i det digitale, offentlige rum?

 

Zoba’ah(زوبعة): Hvirvelvinden er en del af Museet for Samtidskunsts flerårige projekt Virtuelle Skulpturer, der er en åben samling af digitale skulpturer, som alle kan downloade. Projektet afsøger det digitale og vores delte online-tilstedeværelse deri som et offentligt rum, der dog fungerer med andre præmisser, barrierer og markedskræfter. Ved at kommissionere en række virtuelle skulpturer af toneangivende samtidskunstnere ønsker museet at blive klogere på denne digitale verden.