Oona Libens
Platon og Kanariefuglen, 2024
Platon og Kanariefuglen er en virtuel skulptur af Oona Libens, bestilt af Museet for Samtidskunst, som også har erhvervet skulpturen til museets samling. Skulpturen er en rumlig oplevelse af en virtuel grotte, hvor elementerne lyd, lys, skygge og en sky samlet set former skulpturen: skyens foranderlige skygge på grottens væg. Platon og Kanariefuglen undersøger den virtuelle skulptur som et rumligt, foranderligt og flygtigt digitalt objekt samt de fysiske aspekter og konsekvenser af vor tids digitale teknologier.
Fra skyggeteater til virtuel skulptur
Skyggeteater er en af de første og simpleste former for levende billeder. Det består af tre komponenter: en lyskilde, et objekt og en skærm eller væg. De fleste har nok også prøvet at imitere en fugl eller en hund med hænderne i lysskæret. Skyggeteater har længe været centralt for belgisk-svenske Oona Libens’ kunstneriske praksis – og har også været afsættet for den virtuelle skulptur Platon og Kanariefuglen.
Libens’ virtuelle skulptur kan opleves i forskellige udgaver tilpasset computer og smartphone/tablet samt som download. Beskueren træder ind i en virtuel mørk hule, hvor en sky i grottens midte konstant ændrer form. Huller i grottens vægge lader lys komme sporadisk ind, og i takt med, at man bevæger sig rundt, afsløres forskellige dele af grotten, skyen og skyens skygge samt værkets lydside. Som et digitalt skyggeteater består også Platon og Kanariefuglen af forskellige komponenter – lyskilde, sky og væg – som sammen er medvirkende til at skabe skulpturen: skyens foranderlige skygge på grottens vægge.
Det måske mest kendte skyggeteater må være Platons hulelignelse – en af grundstenene til filosofisk erkendelsesteori. Her er en gruppe mennesker spærret inde i en hule, så de kun kan se skyggerne af livet udenfor hulen, på væggen. De kan altså kun se simplificerede kopier fra verden udenfor. Hvis de slipper ud af hulen, vil de blændes af lyset og erkendelsen af, hvordan verden hænger sammen. Selvom det digitale rum som bekendt også består af kopier, deler skyggen og det digitale andre umiddelbare immaterielle, foranderlige og utilgængelige egenskaber. Egenskaber, som ikke står i kontrast til den materielle virkelighed, men eksisterer i kraft af den. På samme måde har Libens også arbejdet med oversættelsen mellem det analoge og det digitale i processen bag værket. Grotten er eksempelvis først bygget op som gipsmodel og herefter 3D-scannet, og skyens struktur består af analoge billedmanipulationer af mos. Modsat Platon findes der hos Libens ikke et hierarki mellem skyggerne og verden udenfor, det digitale og det analoge, men de er i værket i stedet gensidigt afhængige.
I started thinking a lot about what a virtual sculpture could mean. I find the term “virtual”, as in virtual sculpture, a fascinating concept. The idea is often maintained that it is intangible, without substance, somehow out of reach. — Oona Libens
Foto: Wannes Cré
Foto: Wannes Cré
Oplev værket
Platon og Kanariefuglen er en del af Museet for Samtidskunsts treårige projekt Virtuelle Skulpturer, der er en åben samling af digitale skulpturer, som alle frit kan tilgås og downloades. Platon og Kanariefuglen udkommer online i flere udgaver. I browser-versionen kan man udforske grotten med piletasterne, og i appen meadow kan man få adgang til en augmented reality-version af værket. Den virtuelle skulptur, skyens skygge, kan også frit downloades, animeres og viderebearbejdes.
Platon og Kanariefuglen er skabt i samarbejde med Untold Garden og realiseret med støtte fra Augustinus Fonden. Gipsmodel er produceret af Zoë Vermeire og videobearbejdning af Linnea Lidegran.
Foto: Wannes Cré
Digital rendering
Foto: Wannes Cré
Digital rendering
Skyen, miner og kanariefugle
Centralt i den virtuelle grotte hænger en blå sky. Skyen, eller The Cloud, er en virtuel lagringsservice, som vi i højere grad betror, og som bliver mere central for vores professionelle og personlige liv. Som et endeløst immaterielt arkiv over vores online liv består Skyen af alt fra personlige data og banktransaktioner til billeder og minder. Men Skyen er hverken usynlig eller immateriel, og i Platon og Kanariefuglen er både grotten samt skyens omrids og skygge udformet efter billeder fra Google Maps af forskellige miner, der udvinder guld, litium, kobber og andre kostbare råstoffer, som bruges i fremstillingen af smartphones og computere. Værket har også en lydside, der bl.a. består af imiteret fuglekvidder og baskende vinger. Kanariefugle blev tidligere brugt i minedriften som advarsel om giftige luftforhold til minearbejderne. Fuglene havde en praktisk funktion, et arbejde, som både vidner om kapitalisering af naturlige ressourcer og de hårde arbejdsforhold, som mange mennesker i minedriften stadig er underlagt.
Gennem ekstrem tilgængelighed, brugervenlighed og stilrent design tilskyndes forestillingen om en uendelig og immateriel digital sfære. Den er på samme tid tæt forbundet til den fysiske verden gennem fiberoptiske kabler og lagret i enorme serverparker. Den historiske udvikling – fra væv til hulkort, binær kode og algoritme – vidner også om teknologiens fysiske aspekter og aftryk i verden i dag. Dette er langt fra tydeligt, når vi med lethed flytter rundt på computerkoder med fingeren på skærmen. Herunder hvilke konsekvenser de algoritmer, der former vores digitale liv, har for vores (fysiske) virkelighed. På samme måde kan beskueren i Platon og Kanariefuglen heller ikke overskue hele grotten på en gang. Man er i stedet inviteret til at give sig tid til at udforske og reflektere over forskellige dele af helheden.
The digital and virtual realm does not exist on its own. It is not made of nothing. The Cloud is not weightless or invisible. Virtual infrastructure consists of rare metals and minerals mined for components, and a huge amount of energy is needed to keep enormous server parks running. — Oona Libens
Platon og Kanariefuglen er en æstetisk og spekulativ undersøgelse af forholdet mellem det digitale og fysiske rum – og hvor og hvordan de smelter sammen. Ved brug af augmented reality kan man skimte sine umiddelbare faktiske omgivelser uden for grotten på skærmen, og ved at puste på skærmen puster man til den virtuelle sky.
Libens’ virtuelle skulptur stiller relevante spørgsmål, som inviterer os til at genoverveje vores forhold til det virtuelle og udfordrer idéen om, hvad en skulptur er.
Digital rendering fra Platon og Kanariefuglen
Oona Libens
Oona Libens’ (hun/hende, f. 1987, Belgien/Sverige) kunstneriske praksis kredser omkring mediearkæologi og (levende) billeders historie. Gennem sine performative installationer og lectures skaber Libens intime analoge virtuelle billedverdener, der benytter sig af historiske og nyere mediefænomener – fra skyggeteater og lysbilledapparater til computeren, smartphones og Google – til at anskue, hvordan teknologiske opfindelser har været med til at forme videnskaben og vores syn på verden.
Libens er uddannet fra KASK (Royal Academy of Fine Arts, Ghent) i 2012 og har bl.a. udstillet på Inkonst i Malmø (2023), Skogen i Gøteborg (2023), STUK House of Dance, Image and Sound i Leuven (2022), Bozar i Bruxelles (2018) og International Film Festival Rotterdam (2017). Platon og Kanariefuglen er Libens’ første digitale kunstværk. Oona Libens bor og arbejder i Malmø.
oonalibens.com